Skip to main content

Attraktioner nær Limfjords Camping

Book ferien idag

Spøttrup Borg

Spøttrup Borg i Salling er Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Ingen andre steder i Danmark emmer det af middelalder som her. Museet har talrige aktiviteter, såsom levendegørelser, udstillinger og markeder. De mange aktiviteter bidrager til at gøre Spøttrup Borg til et spændende sted at besøge.

Velkommen i middelalderen!!

Læs mere »

Hjerl Hedes Frilandsmuseum

– det levende museum, der viser dagliglivet på landet for ca. 150 år siden.
Hjerl Hede er et af Danmarks smukkeste naturområder, hvor vidtstrakte heder og næsten uvejsomt egekrat omkranser Danmarks største hedesø – Flyndersø. Midt i dette unikke vestjyske hedelandskab er Hjerl Hedes Frilandsmuseum placeret.

Læs mere »

Jesperhus Blomsterpark

Skandinaviens største blomsterpark med mere end 1 million blomster og stort legeland. 3000 m2 indendørs afdeling med 4D-biograf, tarzansti og zoo med fritgående dyr og fodringer gæsterne deltager i. Handicapvenlig.
Alt er gratis, når entéen er betalt….

Læs mere »

Fur Museum

Fur Museum er et naturhistorisk og kulturhistorisk lokalmuseum og rummer en enestående samling af 55 millioner år gamle fossiler af international klasse.

Museet fortæller om regionens landskaber og undergrund – en historie, der spænder fra det tropiske molerhav til istidernes arktiske kulde, hvor store ismasser formede Danmark.

Læs mere »

Mønsted Kalkgruber

Verdens største kalkmine – en endeløs labyrint af minegange med huler så store som domkirker og smalle gange, hvor en voksen mand ikke kan gå oprejst. For de besøgende er der lys i mere end to kilometer minegange. Over den største sø i gruben er der hver time et multimedieshow, et lyshav hvor kalkens og grubernes historie spejler sig i vandet.

Læs mere »

Daubjerg Kalkgruber

Udstyret med blot et stearinlys kommer du på tur i Danmarks ældste kalkmine. Stedet har også et museum med fossiler og redskaber fra tidligere tiders arbejde i minerne.

Luftfugtigheden i gruberne er speciel og velegnet til lagring af oste. Disse oste kan købes i butikken.

Læs mere »